Ny Sofistikeringsperiode
Bragt i Arkitekten 04/2022 (link til original)Skrevet med arkitekt MAA Knud Aarup Kappel i forbindelse med hædrende omtale af vores bud til Arkitektforeningens konkurrence, Udsyn.
For tiden skyder nye byområder op de mest tilfældige placeringer. Ofte afkoblet fra hensynet til biodiversitet, eksisterende infrastruktur og historisk tyngde, møder vi det konstant: det nye, det hurtige, det glatte, det optimerede, det nemme. Vores begær skaber den fysiske omverden, og en lang række problemer, som først er ved at gå op for os nu.
Kan en ny sofistikeringsperiode være svaret på nødvendig behovsudsættelse og en mere hensynsfuld måde at være i verden på?
Alt er råstoffer
På landets havne og ved fjordene konkurrerer byerne om skattebetalere ved at opføre monotone parcelhuskvarterer med enorme pladsbehov og ressourcekrævende etagebyggerier uden poesi. Imens har små, historiske byer, landsbyer og landdistrikter svært ved at holde på befolkningen, og den modstandsdygtige natur kan ikke nå at gro frem i det nødvendige omfang. Samtidig søger vi det magiske andre steder: på rejser, på retreats, i sommerhuse og kolonihaver.Med vores samfunds fokus på økonomisk vækst lader vi det ske. Men økonomisk vækst er bundet op på den fysiske verden, som vi presser på alle leder og kanter. Tydeligst kan man se væksten udtrykt i den danske byudvikling.
I jagten på det ’perfekte’ samfund, har vi opbygget en vækstafhængighed, som gør det umuligt at behovsudsætte. Det skaber ensartethed og dårlige vaner, ufølsom rutine og ukritisk markedstyranni. Vi betragter næsten alt som råstoffer: udsigt, idyl, natur, fred og ro, byliv, puls.
Vi skal skynde os at sænke farten og gentænke vores positioner. Vi skal give plads til andet end det menneskeskabte. Rummet uden menneskelig påvirkning har brug for plads, og vi for frisættelse til at gentænke vores placering og perspektiver på verden. Hvordan kan planlægningen som arkitektonisk disciplin hjælpe os med det?
Der mangler et sprog
Arkitektonisk planlægning skal tage vare på fremtidens byer. Planlægningen rummer muligheden for at arbejde med helheder og skabe byer med rammer om det gode liv, som er blandet, i balance, fint og poetisk. En tilgang er at sofistikere det eksisterende, og værktøjerne er sammenbinding, blanding, kantning, dannelse og forædling.Heraf opstår ikke kun byernes rolle i den grønne omstilling, men også en samfundsmæssig diskussion og diskurs og en åbenhed overfor andre positioner end mennesket som det eneste centrum. En belønning er at vi kan få skabt hensynsfulde rammer om natur, bygningskultur- og samfundsarv. Det er en drøm, som kan indeholde en løsning, en modus, en praksis.
Vi mangler et sprog for, hvordan vi gør op med det enøjede fokus på vækst. Her er en del af svaret: post-growth. Af mange opfattet som en negativ begrænsning af samfundets udvikling, men i virkeligheden noget helt andet: En sofistikering og en tiltrængt pause fra vores overtagelse af naturen. Vækst bliver ofte beskrevet som afgrænset til økonomi, men er i mange tilfælde et andet ord for ekspansionisme. Fremfor fokus på distante og bøjelige certificeringssystemer, der lægger slør over reel handling, mangler vi en klar, præcis og utvetydig rammesætning: Stop op – skab grobund for resonans.
Værdsæt det vi har
Vi foreslår et sofistikeret ’stop’ for øget byareal, så vi kan forholde os til og værdsætte det, vi allerede har. Et nationalt brud på vækstekspansionismen, som ikke stopper samfundet, men som udvikler og fremhæver potentialerne i det eksisterende.Med et stop for øget byareal kan en raffineret, elegant og oplevelsesrig fortætning, indlejret i det, der er givet, finde sted. Der kan opstå nye overraskende hybrider med respekt for tidligere tiders anstrengelser og virkelyst. Bevaringsværdighed og transformation hører naturligvis med, så byerne kan udvikles indenfor rammerne.
Vi skal eksperimentere med en ny og øget tæthed, så der opstår en bymæssig frisættelse, en genanvendelse, tilbygning og blanding af udtryk og funktioner. Når vi øger tætheden, kommer der mindre afstand mellem funktionerne og gør det muligt for flere at deles.
I byer, der udvikler sig indad i stedet for udad, kan der opstå nye anskuelser. Dér, hvor det byggede møder naturen, kan der opstå udvekslende membraner, hvor biodiversiteten udvikles. I denne konstellation mødes det åbne land og den tættere by. En ny byanskuelse, hvor landskab og bebyggelse kontrasteres på en karakterfuld, respektfuld og oplevelsesrig måde.
Vi peger på seks dogmer, som hver især rummer et afgørende potentiale til at skabe byer på en ny måde, vel at mærke indenfor de eksisterende byarealer. Dogmerne er ikke håndfaste regler, men temaer der kan hjælpe os til at genopdage alt det vi har.